Elitesport træner igen normalt

Cheftræner Morten Frandsen Holmen kan igen træne med hele 1. divisionstruppen. (Foto: Kristian Hedegaard).

Elitesport Vendsyssel træner igen normalt. I fredags trænede hele truppen sammen for første gang i tre uger efter ophævelsen af dels suspensionen af 1. division i håndbold, dels de særlige nordjyske corona-restriktioner.

Holdet kommer dog tidligst i kamp igen den 12. december i Maribo mod Sydhavsøerne.

De mange aflysninger i forbindelse med corona-restriktioner har forårsaget et større puslespil for at få turneringen til at hænge sammen. Ændringerne er fortsat ikke helt plads. Men det ser ud til, at Elitesport Vendsyssel kommer til at spille 17 kampe i løbet af en periode på cirka tre måneder.

Elitesport Vendsysels andethold i 3. division må fortsat træne med corona-restriktioner, bl. a. i grupper med højst 10 personer. 3. division er stadig suspenderet, og det er tvivlsomt, om den overhovedet vil kunne færdigspilles.

Under corona-nedlukningen har Elitesport Vendsyssel måttet se truppen reduceret med to spillere. Stregspilleren Mads Houmøller kan ikke komme sig over en skade i lyske og hofte, og bagspilleren Andreas Huusmanns knæ kan ikke længere holde til elitehåndbold.

Sportchef Nicolai Leth Klinge arbejder på at supplere truppen med nye spillere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *